Pas til Sverige

I dag drog vores “liggende” gæster til en uges familietræf i Sverige.

Børnene har derfor brugt morgenen til at lave pas til deres ledsagere dvs hviiide bamserne (der dog har lidt svært ved at leve op til deres navn - jeg tror en vaskemaskine truer), pinguino (en spansk pingvin ?) og endelig Koala, som yngste barnebarn insisterer på er afrikansk. Hun er helt immun over for storebrors forklaring om at der overhovedet ikke lever koalabjørne i Afrika. Hendes er fra afrika og dermed basta!

Vi håber at de fem udlandsdanskere, to gråsorte hviide bamser, en spansk pingvin og den afrikanske koala slipper ind i Sverige og ud igen. Passene er i hvert fald i orden, og de har trods alt ikke søgt om opholdstilladelse.

« Older entries